Priser

Aller priser er angivet inkl. moms.

Levering

Det i ordrebekræftelsen anførte leveringstidspunkt er omtrentligt, med mindre andet fremgår udtrykkeligt af ordrebekræftelsen. Ved leverancer for over DKK 19.000,- inkl. moms leveres fragtfrit inden for landets grænser. Ved mindre leverancer betaler køber fragten. Levering kan ske til opgivet adresse eller hos en Johannes Fog trælast.

Ønskes hjælp til aflæsning i form af truck, kran, lift eller andet skal dette rekvireres af køber selv. Dog kan køber bestille læssebagsmæk på bilen, hvis dette oplyses ved ordreafgivelse.
Udgifter ved eventuel ventetid for aflæsning på købers plads eller anden af køber anvist leveringssted debiteres køber, ligesom køber må dække omkostninger som følge af, at han ikke kan modtage varerne til aftalt leveringstid.

Betaling af varer i webshop

De kontooplysninger, du indtaster ved køb af varer, bliver sendt direkte til PBS i krypteret form (SSL), som kun dig og PBS kan læse. Der er således ingen andre, der ser eller gemmer oplysningerne om dig. Ved køb med Dankort eller kreditkort trækkes beløbet fra din konto, så snart varen afgår fra leverandøren.

Betaling ved tilbud

Når intet andet udtrykkeligt er anført i vor ordrebekræftelse, er betaling netto kontant ved fakturaens modtagelse. Rabatter af enhver art ydes kun under forudsætning af rettidig betaling. Købesummen forfalder til betaling på angivet tidspunkt, selv om købers forhold skulle medføre, at levering ikke kan ske rettidigt. Såfremt betalingstidspunktet ikke overholdes, forrentes tilgodehavendet med en rentesats på minimum 2% pr. måned. Renten beregnes af den til enhver tid skyldige rentebærende saldo, inkl. eventuel tidligere tilskrevne renter.

Returnering af varer

Varer, købt i web-shoppen tages kun retur efter forudgående aftale i ubrugt og mangelfri stand og i hel, original emballage inden 14 dage fra vor levering. Specielt fremstillede varer, fx akustikplader med print eller varer på specialmål, tages ikke retur. Godkendte returvarer skal leveres til et, af os anvist sted og køber betaler fragen.

Reklamation

Køber må straks ved modtagelsen gennemgå de leverede varer for at sikre, at disse er mangelfri. Køber forpligter sig til at kvittere for leverancen ved modtagelse og skrive anmærkning på fragtbrevet, hvis der er grund til dette. Såfremt der konstateres mangler, for hvilke vi hæfter, og som ikke kan anses for uvæsentlige, er køber berettiget til at hæve købet for den pågældende levering, med mindre vi foretager omlevering inden for et rimeligt tidsrum. Hæves købet, er køber pligtig at stille de leverede varer til sælgers rådighed i samme stand, som de var ved leveringen.
Vi påtager os intet erstatningsansvar for mangelfulde varer eller skader som følge af varens uhensigtsmæssige brug eller oplagring, ligesom vi ikke kan ifalde erstatningsansvar for størrelses- og farvenuancer.
Køber må dog forinden opsætning af varen sikre sig, at uønskede variationer i farve og størrelse ikke forekommer, og at varen i øvrigt er i overensstemmelse med bestillingen.

Privatliv

Forretningen forstår og respekterer vigtigheden af privatliv på internettet. Forretningen vil ikke afsløre information om kunder/brugere til tredje part, med mindre det er nødvendigt for at implementere en transaktion. Forretningen vil ikke sælge dit navn, adresse, e-mail adresse, kreditkort eller personlige data til nogen tredjepart uden din forudgående tilladelse.

Forbehold for ændringer

Akustiksalg forbeholder sig ret til at ændre og opdatere de regler og betingelser, der gælder for denne website. Det er derfor vigtigt, at du løbende holder dig orienteret om der er sket ændringer.